
Der var mødt mange Andebøllere frem, da skulpturen Maple Key blev afsløret i 2017.
Sergey Karev, der lavede skulpturen, siger i sine kommentarer til skulpturen, at Ahorntræet lader vinden sprede sine frø over forbløffende store afstande, ligesom mennesker bevæger sig rundt på kloden for at slå sig ned et sikkert sted eller forgå i en stormfuld verden.
Andebølle er et sådant sikkert sted. Vi er en fredelig aktiv landsby i et smukt landskab i en stormfuld verden!
Andebølle er også et sted, hvor vi gøder jordbunden, så tanke- og drømmefrø – ligesom ahornfrøet – kan finde plads, slå rod og vokse til virkelighed her. Og siden sprede sig videre ud i verden.
Tak til Assens Kunstråd og Kultur- & Fritids-udvalget for at beslutte at placere skulpturen her!